Sinatra, Otto & Elvis - og de andre rødder
Velkommen til en herlig swingende aften - med glimt
i øjet og svaj hofterne.
Skuespiller, sanger og entertainer Jesper Lohmann har gennem et par årtier slået sine
musikalske folder i snart sagt alle genrer, og han kan kunsten med at kunne gå fra det
inderlige poetiske til det rå og farlige på et splitsekund. Med humor, stil og elegance formår
han med sit frække gadedrengeswing altid at rive sit publikum
med sig. De sidste mange år har han boltret sig i snart sagt alle
musikalske genre; fra visesang og cabaret til rock og jazz . Det er
både i egne produktioner, musicals og så naturligvis med sine
musikalske legekammerater i det nye Four Jacks.
Nu samler Jesper alle trådene ? og rødderne i et helt nyt
show. Her betræder han musikalske græsgange, der har
ført ham frem til det sted, hvor han er i dag som entertainer.
Sammen med bl.a. Frank Sinatra, Otto Brandenburg,
Elvis og Johnny Cash vil der blive croonet, rocket,
grint og grædt. Lohmann byder på anekdoter og andre
røverhistorier, når de musikalske svirebrødre kigger forbi,
og lur mig, om der ikke lister sig et par evergreens
fra Four Jacks righoldige repertoire ind.
Dette musikalske rendezvous akkompagneres
af ingen ringere end den legendariske
kapelmester Peder Kragerups store orkester.
Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.
Køb et gavekortHar du en kampagnekode kan du indløse den her.: